<< Til registeret

+
Jens Paludan-Müller.

Paa Borchs Collegium, 6te Februar 1865.

     Mel.: Kommer hid I Piger smaa.

Stand i vort Studenterhjem
Bautasten med Ære
Og i Tiden Mindet frem
Om vor Ven du bære,
Som den sjette Februar
Med iblandt de Gjæve var,
Der for Danmark blødte!
[7 strofer udeladt]
Vi, som hørte tidt hans Skjæmt,
Saa hans Øjne spille,
I vort Bryst hans Navn er gjemt,
Saa det glemmes silde,
Og i første Regiment
Som hos mangen brav Student
Skal hans Minde leve.
Ja, det leve - denne Sten
Gjennem Tiden bære
Mindet til en Slægt, der sen
Samler denne Lære:
Vil du være ret Student,
Maa du mer end læse Prent:
Slaa for den, du elsker!
F. Zeuthen.

     Mel.: Paaskeklokken kimed mildt.

Mørke Skyer skjulte brat
Sol i Nattens Skjød,
Ak, men Regn i Sandet
Var dyrest Blod, der flød.
Mod og Tro bryder dog haardest Skjolderand,
Atter kan det vorde Dag i Sorgens Land.
Indad vil vi vende Hu,
Øge Fædres Arv,
Modersmaal skal klinge
til Folkehjertets Tarv, -
Mod og Tro bryder da fremmed Skjolderand,
Atter skal det vorde Dag i Sandheds Land.
Fremad vil vi flytte Fod
Under Friheds Flag,
Glemme Leg og Latter
Med Ladhedsaanden spag.
Mod og Tro bryder kjækt Fordoms Skjolderand,
Atter da det vorder Dag i Daadens Land.
Opad vil vi løfte Blik
Hente Styrken ned -
Der er En, der husker
Hver Nød, som Folket led -
Mod og Tro bryder da Urets Skjolderand,
Atter kan det vorde Dag i Fredens Land.
Tak til dem, som foran gik
Saadan Livets Vej,
Ledestjerner klare,
Vi svigte dem blot ej!
Mod og Tro bryder da Tydskens Skjolderand,
Atter da det vorder Dag i Danmarks Land.
E. F. Koch.

[Gengivet efter Borkens Lyre, s. 96-100.]


<< Til registeret